Community Night: Samtale med Caroline Bang Hedegaard


Network Danmark Sverige   Norge    


När: 10. december 2026 kl. 18.00–20.30

Plats: Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C

Tilmeldingsfrist: 3. december 2026



Kostumedesigner, scenograf og tekstilkunstner Caroline Bang Hedegaard fortæller d. 10. december om sine oplevelser fra studieturen til CPH Stage i København og West Coast Stage i Halland.

Caroline beskriver studieturen som fyldt med indtryk og en intens oplevelse, men at det var rart, at dagene var programlagte. Hun udtaler sig således om programlægningen: “DOKS studieturen var tætpakket med forestillinger, samtaler, nye mennesker, nordiske sprog, networking og nye perspektiver. Det var super intenst, men også rigtig fedt at kunne læne sig ind i et program og følge med strømmen af indtryk.”

Caroline sætter også ord på, at de mange oplevelser og indtryk til tider kunne mætte hende: “Man bliver også mæt på et tidspunkt efter at have set så mange forestillinger på én dag og mødt så mange mennesker, at det flyder sammen. Men pludselig skiller noget sig ud; har en anden energi, andre materialer eller æstetik, der resonerer.”

Caroline har lavet en scrapbog over de fysiske materialer, hun har fået med sig fra studieturen. Scrapbogen giver et indblik i, hvordan hun arbejder med taktilitet og materialer men også i de minder og indtryk, som studieturen har skabt. 

På Bora Bora vil Caroline Bang Hedegaard medbringe scrapbogen, som vil fungere som et fysisk udgangspunkt for samtalen. Hun vil derudover også berøre sin oplevelse af, hvordan man kan bruge studieture og festivaler som et aktiv i kunstneriske praksisser.

Samtalen foregår på dansk.

Program:
18.00-18.15: Velkomst
18.15-19.00: Oplæg v. Caroline Bang Hedegaard - Uformel snak med plads til spørgsmål.
19.00-19.30: Salater + netværk
19.30-20.30: Forestilling: Dansetapas. 

OBS: Billetter til DanseTapas kan tilkøbes for 60,- DKK.


Tilmelding




Foto: Caroline Bang Hedegaard

 Dans över gränser Dans over grenser Dans over grænser
Följ DOKS nyhetsbrev


Projektpartners